Æbleblomsten er opført i 2012 og er et seniorbofællesskab bestående af 21 selvstændige boliger: 12 2-værelses og 9 3-værelses lejligheder. Det er beliggende i Brøndby Strand. Vi har store altaner, fælleshus, hobbyværksted og gratis parkering.
Æbleblomsten er et aktivt bofællesskab, og det forventes derfor, at alle beboere har lyst til at deltage i de aktiviteter, der arrangeres i fællesskabet. Aktiviteterne indebærer i øjeblikket blandt andet fællesspisning i forbindelse med fællesmøde en gang om måneden samt udflugter og middage ved højtider.
Der er derudover mulighed for socialt samvær i vores fælleshus og have. Bofællesskabet opkræver et månedligt beløb på 50 kr./beboer med henblik på at dække fællesudgifter.
Der må ikke være hjemmeboende børn<(>,<)> og det er ikke tilladt at holde husdyr.
Vand og varme betales a conto sammen med huslejen. Der er komfur og ovn i boligerne, og der er forberedt til vaske- og opvaskemaskine. Der hører desuden et kælderrum til hvert lejemål.
For at komme i betragtning til en bolig skal du være mellem 60 og 70 år. Herudover skal du deltage i 3 fælles arrangementer årligt.
Er du interesseret i en bolig bedes du kontakte boligudvalget, som består af:
Grethe Maibom tlf: 40475848
Inger Holm tlf: 61782234
Kirsten Johansen tlf: 28519662